I slutningen af april 2020, midt under corona-nedlukningen, skrev jeg en artikel om nogle af de corona-relaterede drømme og mareridt, som jeg i denne periode lagde øre til i min praksis.
Artiklen er udkommet i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2 2020.
De 5 corona-drømme i artiklen giver nogle tankevækkende og poetisk kraftfulde billeder på etiske dilemmaer og eksistentielle udfordringer, som folk har stået med under coronakrisen.
De kan også læses som en fin introduktion til drømmeorienteret psykoterapi. Mange af os vil kunne genkende følelser eller dilemmaer fra drømmene fra vores egen oplevelse af tiden under coronakrisen. Det kan gøre det lidt lettere fornemme, hvad der er på spil i drømmene og hvordan de er modsvarer den vågne virkelighed, også selvom man ikke er trænet i at forstå drømmenes sprog.
Du kan læse artiklen herunder eller hente den som PDF her.
Vil du gerne læse den i præcis det format, som den har på tryk (uden billeder), kan du trykke på billedet af Tidsskrift for Psykoterapi.
God fornøjelse!
Drømme-og-mareridt-under-coronakrisenOg har du selv haft lignende drømme relateret til corona, som du har lyst til at blive klogere på eller som du bare har lyst til at dele uforpligtende, så skriv endelig.
For psykologer og psykoterapeuter: Kunsten at lave terapi i dialog med drømmene.
Jeg tilbyder også supervision, kurser, egenterapi og foredrag om kunsten at lave terapi i dialog med drømmene. Så er du selv terapeut og er du interesseret i at gøre din terapi mere kreativ, levende og dybdegående gennem inddragelse af arbejdet med drømme, så skriv til mig og hør nærmere.
Man kan anvende drømme i terapi uanset om ens udgangspunkt er narrativt, eksistentielt, kognitivt, psykodynamisk, jungiansk, kropsterapeutisk eller andet.
Ligesom kognitiv terapi selvsagt ikke kan have patent på at arbejde med tanker eller narrativ terapi med fortælling og sprog, så har de psykodynamiske skoler heller ikke patent på at arbejde med drømme.
Jeg hørte på et tidspunkt en psykolog sige at hun ikke arbejdede med drømme i sin praksis, men den begrundelse at hun ikke “tror på det ubevidste”. Som om at et menneskeligt grundfænomen som vores drømme forsvinder eller kan ignoreres, bare fordi et bestemt psykologfagligt begreb som “det ubevidste” er blevet umoderne indenfor visse nyere terapiretninger.
Mennesker vil altid drømme uanset om deres psykolog eller terapeut “tror på det ubevidste” eller ej og uanset om terapeuten er trænet i at bringe terapien i bevidst dialog med drømmenes billeder og selvhelbredende processer eller ikke er i stand til at gribe denne mulighed.
Desværre er der i dag ikke ret mange psykologer og psykoterapeuter der har en grundig træning i at arbejde med drømme, hvorfor en del klienter, til deres skuffelse, oplever at deres psykolog eller terapeut ligner et spørgsmålstegn eller skynder sig videre, hvis de fortæller en vigtig drøm i terapi.
Dette er ærgerligt for både begge parter. Særligt hvis klienten selv har en intuitiv fornemmelse af, at der er noget vigtigt på spil i en drøm, så det en skam hvis terapeut med sin indstilling til drømme ikke inviterer drømmens følelser, billeder og betydninger ind i den terapeutiske proces.
Efter min mening bør alle terapeuter, uanset retning, derfor have en grundlæggende træning i at arbejde med drømme, ligesom alle terapeuter har en grundlæggende træning i at arbejde med følelser, sprog og relationer. Det er ikke så svært!
Men det kræver lidt træning og at man lægger berøringsangsten for drømmene myto-poetiske, metaforiske sprog fra sig og gør sig nogle egne erfaringer med drømmetydning. Ikke som en oversættelse af “symboler” ud fra et fastlagt “symbolleksikon” som i populær drømmetydning, men derimod som en tydeliggørelse af drømmen og dens forskellige elementer ved omhyggelig undersøgelse.
Herved bliver drømmen stadigt tydeligere, lidt som stod man foran et maleri om umiddelbart ikke kan se hvad forestiller, men som ved omhyggelig betragtning afslører mere og mere dybde, flere og flere meningsfulde detaljer og sammenhænge.
Drømmetydning, som man arbejder med den i moderne eksistentiel-fænomenologisk og jungiansk sammenhæng, kan således siges at være “drømme-tydeliggørelse”. Terapeuten arbejde er mere at udfolde drømmene særlige betydningsunivers, end det er at “tolke” drømmen. Drømmen går fra at stå uklart til at stå merer klar, den diffuse fornemmelse af at den indeholder noget meningsfuld bliver til nye forståelse.
Når først drømmens forskellige steder, figurer og hændelser står helt tydeligt for drømmeren, så kan drømmeren ofte selv se tydelig sammenhænge med hændelser i sit vågne liv eller med eksistentielle dilemmaer og udfordringer, som er væsentlige for vedkommende.