Her kan du læse en beskrivelse af et samarbejde med en tidligere klient, som kan give dig nogle konkrete billeder på hvordan et terapiforløb hos mig kan se ud.
Du kan bl.a. læse om hvordan man arbejde med problematikker med forskellige metoder, alt efter hvad der er mest meningsfuldt for klienten og hvordan man som klient kan bruge sin psykolog på forskellig vis, alt efter hvor man er i sit liv.
Vil du hellere høre mig fortælle om det, er her også en video-version, som du kan se eller høre som podcast, når du vasker op eller sidder i bussen.
Del I: Øvelser i psykologisk førstehjælp:
For nogen tid siden henvendte der sig en mand, der ønskede “hjælp og nye værktøjer” til at håndtere den angst og stress, han var begyndt at opleve på jobbet, når han satte sig ved computeren for at arbejde.
I begyndelse af forløbet koncentrede vi os om at finde de rette øvelser til håndtering af hans stress- og angstsymptomer, øvelser baseret på forholdet mellem krop, åndedræt og opmærksomhed.
Dette hjalp ham til at fortsætte i sit job uden sygemeldinger.
Del II: Et rum hvor det er muligt at høre, hvad man selv tænker:
Efter nogen tid skete der dog det, at han begyndte at sætte pris på det terapeutiske rum. At han havde et sted at gå hen, et rum hvor hans liv, tanker og følelser var i centrum, og hvor han kunne lukke hverdagens støj og stress ude. Her havde han “ro til at høre hvad jeg selv tænker” som han udtrykte det.
I stedet for kun at have fokus på at finde en måde at dæmpe de ubelejlige angstanfald begyndte vi nu at undersøge, hvad det var ved hans job som han oplevede som meningsløst og følte ubehag ved. Samt hvilken forbindelse dette havde til hans lejlighedsvise angstanfald.
Herved begyndte vores samarbejde og fælles undersøgelse at handle om små og store oplevelser i hans liv, hvor han omvendt havde en følelse af mening, og hvilke tidligere erfaringer og personlige værdier disse oplevelser var forbundet med.
Del III: Et uventet besøg fra fortiden:
På dette tidspunkt i forløbet medbragte min klient første gang en drøm. Han drømte ellers aldrig, havde han tidligere erklæret, men nu var han blevet vækket en tidlig morgen af en drøm som han ikke kunne ryste af sig. Ikke mindst da han havde en klar fornemmelse af, at drømmen var forbundet til det, vi havde talt om i terapien omkring at kunne passe sit job og samtidigt være tro mod sine egne værdier.
I drømmen indgik en gammel studiekammerat som han dengang havde lavet en række kunstneriske og politiske events sammen med. Da han fortalte om dette, gav han tydeligt udtryk for, at han fandt sine egne og kammeratens daværende “naive forestillinger om at kunne ændre noget“, både lidt “tragiske og latterlige“, og tilføjede at “den slags har jeg jo slet ikke tid til i dag.”
Trods hans umiddelbart afvisende holdning over for denne figur som pludselig var dukket op i drømme, så blev den gamle kammerat alligevel ved med at være mærkeligt nærværende i hans tanker. En dag på arbejdet hvor han igen var ude af stand til at komme i gang, fandt han sin gamle kammerat på nettet. Til sin lettelse fandt han ud af, at kammeraten i dag havde: “Et lige så intetsigende arbejde som mig selv.” Dette gjorde, at han midlertidigt kunne slippe tanken om ham.
Del IV: Hjemsøgt af drømmen om et andet liv:
Et par uger senere drømte han dog om sin gamle makker igen. De havde været på en mission i et fjendtligt land og var blevet jaget af fjendtlige soldater. Kun fordi de var sprunget i en flod, og han i sidste sekund havde reddet sin gamle makker op på en båd, var de begge sluppet væk med livet i behold.
Stemningen i drømmen fik ham til at tænke på filmen “The Motorcycle Diaries“, hvor man følger den unge Che Guevara og hans makker på deres rejse gennem Sydamerika som han havde set nogle dage forinden. Det var en mærkelig oplevelse at se filmen, sagde han. På den ene side var han blevet beruset og grebet af eventyret, af landskaberne og af fortællingen om den unge helt med den store sag. Men samtidigt havde han også betragtet det hele med en vis distance. For han troede jo i virkeligheden ikke på “den utopi“, som den unge helt jagter gennem filmen, fortalte han.
Her mindede jeg min klient om den forbeholdne holdning, han havde haft, da han første gang havde drømt om sin gamle makker. “Ja, svarede han. At tænke på den periode i mit liv, giver mig den samme mærkelige smag i munden som jeg havde, da jeg så filmen.” Hans ambivalens over for alle disse store idealer og den næsten maniske entusiasme omkring et projekt eller en sag, gav ham en fornemmelse af at have noget i munden, som han ikke vidste, om han skulle tygge eller spytte ud.
Denne ambivalens fik ham til at føle sig splittet: På den ene side ville det være nemmest, hvis disse tanker og minder bare forsvandt (drømmejeget og hans makker befinder sig i et fjendtligsindet land, og bliver jaget ud af soldater), men på den anden side måtte han også indrømme overfor sig selv, at der var noget ved “energien og engagementet” fra dengang som han savnede, og som han gerne så kunne blive en del af hans liv videre frem (drømmen slutter med at han redder sin gamle makker fra at drukne, og at de sammen sejler videre ned af en flod).
Drømmen om den gamle makker blev for min klient anledning til at erfare, hvordan hans kamp med at være “et voksent menneske”, nærmest i opposition til den han havde været som ung, havde medført en kynisme. En kynisme der gav ham en følelse af at blive “udhulet“, og af at han uforvarende gjorde vold på sig selv.
For at vi kunne komme tættere på hans kropslige erfaring af at blive “udhulet“, foreslog jeg ham at illustrere fornemmelsen på et stort stykke papir. Du kan se hans tegning her. Hans overkrop er i blå, og de røde streger med pilene er hans illustration af fornemmelsen af en uro, der “kværner rundt” ind mod et centrum, der er markeret med en sort prik. Denne prik var det punkt, hvor han mærkede “hullet indeni“, det “sugende, sjælelige vacuum” som han sagde. “I virkeligheden var det denne følelse som jeg i starten kaldte for angst“, tilføjede han, da han havde sluppet farvekridtet. Hvad han i de første sessioner havde beskrevet med et alment og abstrakt begreb (“angst“), havde han nu fundet en langt mere personlig og præcis beskrivelse for (“en indre uro og en fornemmelse af at blive udhulet“). Endvidere havde vi nu gennem tegningen en kropslig-konkret illustration af oplevelsens særlig dynamik.
Nogle gange kræver det lidt overvindelse for mine klienter at gå fra samtale til grafisk illustration. En del starter med at proklamere, at de ikke kan tegne eller, at de ikke er kunstnerisk anlagt. Formålet med at anvende illustrationer i et terapeutisk forløb er dog hverken at skabe kunst eller at vinde en tegnekonkurrence, men derimod at skifte til en mere passende form for kommunikation – der hvor sproget kommer til kort. Når vi griber til papiret, så skaber vi en mulighed for at kroppen, følelserne og de indre billeder kan komme ind i sproget og den fælles opmærksomhed på en ny måde. Herved ophører oplevelserne med at være private, ensomme plager og vi kan begynde at udforske de betydninger som de er forbundet med. Herved ændrer de tit form og kan afsløre gemte og glemte længsler eller kilder til liv, kraft og indre styrke bag ubehaget.
Del V: Integration i hverdagslivet.
Efter 2-3 sessioner hvor min klient var optaget af at finde ud af, hvornår han egentligt fik denne mærkelige sugende fornemmelse og uro, og hvad der fik den til at forsvinde igen, blev det tydeligt for ham, at der var ting i hans arbejdsliv, som han måtte flytte sig fra. Sessionerne med det “dybere” arbejde med drømmene og kropsfornemmelserne osv. blev nu afløst af en periode på 5-6 måneder, hvor han kun kom ca. hver tredje uge eller en gang om måneden. Det vigtige arbejde var rykket ud af det terapeutiske rum og ud i den del af virkeligheden, der handler om job og ansøgninger. Vores sessioner blev derfor nu primært, noget han brugte i sin proces med at finde et meningsfuldt job. Til sidst lykkedes det ham, og ca. en måned før han skulle starte i sit nye job, havde vi vores afsluttende sessioner. Disse sessioner var primært et tilbageblik på forløbet, hvor vi samlede op på de vigtigste erfaringer, han havde gjort sig undervejs, og hvor vi rundede af.
Del VI: Efterspil. Et studie i nærvær:
Her kunne historien godt være endt. Og så ville jeg aldrig have fået at vide, om terapien og det at skifte til det nye job havde været tilstrækkeligt til at hans ubehagelige symptomer og kropsfornemmelser ikke vendte tilbage. Sådan er arbejdet som psykolog ofte, og så må man bare ønske folk alt godt i tanken og derefter vende sig mod den næste levende fortælling, som gæster én. Cirka et år senere henvendte han sig igen. Denne gang fik jeg rent faktisk lejlighed til at høre, hvordan det var gået. Det viste sig, at han trivedes i sit nye job, og at han ikke længere blev hjemsøgt af sine gamle plager, men ellers var han nu mere interesseret i at tale om sit forhold til sin kæreste og deres barn. Grunden til at han havde henvendt sig igen, var at han følte sig meget rastløs. F.eks. i weekender hvor kæresten havde en forventning om, at de skulle være sammen alle tre og have “kvalitetstid“, hvilket førte til en del konflikt. I den første session lagde han ud med at beklage sig over, at han følte sig presset af sin kæreste. Han brugte en del tid på at fortælle mig, hvorfor han mente, at “kvalitetstid” var et “vammelt” og “plat” begreb. I slutningen af timen faldt han dog lidt ned, og vi blev enige om, at det primære formål med vores nye sessioner måtte være at finde ud af, hvorfor det var så svært for ham at være i det tætte samvær som kæresten ønskede. Og hvordan han kunne nå dertil, at han kunne udholde det og måske ligefrem få noget ud af samværet.
Med vores tidligere forløb in mente; opfordrede jeg ham til igen at lægge en notesbog på natbordet, så vi ville have mulighed for at lade drømmene tippe os om, hvor både “skatten” (mulighederne) og “hunden” (roden til problemet) kunne tænkes at ligge begravet. I drømme viser der sig ofte nye livsmuligheder (jeg er i mit barndomhjem, men det ligner ikke helt sig selv. Jeg ser at der er en dør, der ellers aldrig plejer at være der), men også de grundproblematikker der gør, at disse muligheder endnu ikke er blevet realiseret i ens vågne liv (men døren er låst. I drømmen har jeg en fornemmelse af, at det er min far, der har låst den, og at han ikke vil have, at jeg kommer derind. Alligevel beslutter jeg at gå ud til hans værksted i skuret, for at se om jeg kan finde nøglen til døren eller noget af brække den op med). Samtidigt har hjernen i drømmetilstanden adgang til hele sjælens arkiv af erindringer, langt tilbage, længere tilbage end man umiddelbart kan huske i vågen tilstand. Var min klient i stand til at indfange en drøm, kunne vi derfor være heldige at få et kraftfuldt, levende, betydningsmateriale forærende. Som sandsynligvis ville afspejle den problematik, som nu lå ham på sinde, og som ville rumme billeder, der ville have tråde tilbage til tidligere erfaringer med nære relationer og intimt samvær, som forstyrrede hans evne til at være ordentlig tilstede i det nære samvær i dag.
Desværre for psykologens fine plan, så var min klient igen et sted i sit liv, hvor han efter eget udsagn “ikke drømte“. Dette kan ikke have være tilfældet, da vi alle drømmer hver nat. Men ingen drømme manifesterede sig med samme kraft som drømmen om den gamle makker, der i det forrige forløb fik ham til at lægge sit arbejdsliv og livsbane om. Han virkede heller ikke særligt motiveret til at gøre en indsats med notesbogen, og dermed at få dem til at komme. Måske var han for travlt optaget af sit nye job til at gå ind i denne type fordybelse.
Så i stedet begyndte vi at arbejde direkte med, hvordan han havde det med at være i rummet sammen med mig, her-og-nu. Hvordan oplevede han det, når kontakten blev mere “intens” og “tæt“? Eller når den blev mindre intens, og der kom mere “afstand“? Hvordan han oplevede han, at det at være i tæt kontakt med mig var anderledes end det at være i tæt kontakt med sin kæreste, sit barn eller dem begge på samme tid? Efter nogen tid begyndte der – ikke overraskende – at dukke forskellige erindringer op. Bl.a. af hvordan han som barn ofte havde hungret efter nære stunder med sin mor, men hvor moren også havde tilbøjelighed til at dominere rummet i den tætte kontakt, så samværet blev på hendes præmisser. Parallellen til fornemmelserne af at blive “indespærret” og ikke at “kunne trække vejret frit” som han fik i weekendernes familieliv var åbenlys. Det materiale som formentlig ville have manifesteret sig i drømmene, hvis det var den vej, vi var gået, manifesterede sig nu op på basis af vores arbejde med kroppen, åndedrættet og kontakten mellem os.
Gennem dette arbejde blev han mere bevidst omkring hvilke gamle erindringer og fornemmelser, som blev vækket til live, når han gik ind i den tætte kontakt med andre. Han kunne forstå, hvilken rolle disse spillede i hans nuværende konflikter med kæresten. Derudover introducerede jeg ham også for nogle meditative øvelser, som gør det lettere at være tilstede i følelsesmæssigt intense sammenhænge. Uden at føle sig overvældet eller invaderet og med sin frihed i behold. Ved at være bevidst omkring hvad der skete med hans åndedræt i det nære samvær med sin lille familie, kunne han overvinde fornemmelse af at blive “kvalt” eller “ikke at kunne trække vejret frit”, og kunne derved blive længere tid i det: uden at føle sig overvældet eller føle ubehag.
Efter 7-8 sessioner var min klient der, hvor han ikke synes, at vi skulle aftale en ny tid. I stedet ville han ringe, når eller hvis han fik brug for det. Det har han ikke gjort endnu. Måske han er et sted i sit liv, hvor de tanker, følelser, drømme og dilemmaer der måtte være i hans liv, fint kan klares med en snak med kæresten eller med en ven en sen nattetime med et glas rødvin i hånden. Hvilket man i så fald kun kan glæde sig over. Skulle han omvendt støde ind i udfordringer, omvæltninger eller oplevelser som det vil være en fordel at tage hånd om hos mig, så har han nu den fordel, at han ved, hvor han kan henvende sig. Derfor vil vi relativt nemt kunne nå ind til kernen i det problem som han måtte stå med: Vi har allerede etableret et rum sammen, hvor vi har et velfungerende samarbejde og en fælles forståelse af hans foreløbige liv og historie.
Jeg håber at ovenstående beskrivelse har givet dig nogle konkrete billeder på, hvordan et terapiforløb kan udfolde sig hos mig. Samt hvilke elementer det kan indeholde, og nogle af de forskellige måder du kan bruge mig som psykolog på.