Mine primære terapeutiske metoder: 

Min terapeutiske metode indeholder fire grundelementer:

I: Narrativ terapi: Narrativ terapi indeholder mange brugbare og frigørende metoder til at udfolde livsfortællinger i dybden, samt til at undersøge hvordan forskellige forståelser og normer, kan få os til at føle os forkerte og låse os fast.

Narrative metoder, hvor man undersøger værdier, fortællinger og magtspil der er forbundet mellem forskellige vanskeligheder kan være en stor hjælp, f.eks. i tilfælde hvor:

-Du har overvejelser omkring identitet; spørgsmål om hvem du egentlig er eller vil være i dit voksenliv, uafhængigt af hvad du fik fortalt at du var eller skulle være i din opvækst.

-Du føler dig udfordret eller forkert pga. af din egen eller dine omgivelsers manglende forståelse og accept af din seksuelle orientering eller blot din livsstil eller særlige måde at være mand, kvinde på.

-Du føler dig fremmedgjort, fastlåst og ekskluderet fra fællesskabet af såkaldt “normale mennesker” pga. en bestemt diagnose, som du på et tidspunkt er blevet tildelt i det psykiatriske system.

II: Eksistentiel terapi: Eksistentiel terapi kan siges at udspringe af en erkendelse af, at når vi står konfronteret med de store ting i tilværelsen, så har vi brug for et større og rigere sprog,  end det der umiddelbart er at finde i meget moderne psykologi. Psykologien er en relativt ny ting i vores kultur. Filosofien, religionen og litteraturen har derimod præget vores forståelse for, hvad det vil sige at være menneske gennem århundreder, og det filosofiske, religiøse og litterære sprog rummer derfor sin egen form for psykologi.

Så står du konfronteret med de store ting i tilværelsen, så er det sjældent nyttigt at søge hjælp hos en psykologer forsøger at “behandle dig” med en eller anden “behandlingsteknik”, som var din sorg, dit tab, din forvirring eller fortvivlelse var noget, der kan behandles væk, på samme måde som en fobi for edderkopper.

Hvad der derimod kan være en hjælp, er at finde en psykolog som kvalificerer sig som en nærværende og tålmodig dialogpartner, som møder dig som menneske og formår at lytte i dybden, til det du bærer med dig. Som har et bredt kendskab til vores sprog- og kulturs skattekammer af opsamlede erfaringer med det at være menneske, til sjælens, lidelsens, fortvivlelses og håbets sprog og den psykologi, der ligger i dét, og som derfor kan give dig en meningsfuld og inspirerende respons.

III. Dybdepsykologisk terapi, hvor man er i dialog med drømme og indre billeder:

Jungiansk dybdepsykologisk terapi er grundlæggende baseret på den iagttagelse, at der er en indre korrelation mellem vores følelser og indre billeder. I enhver følelse er der et indre billede, og i ethvert indre billede er der en følelse. Derfor kan det at arbejde med drømmenes billeder være en kraftfuld vej til forvandling af hvordan man har det, af ens følelsesmæssige måde at være tilstede i verden og med andre mennesker.

Det er også derfor at det har en særlig kraft at sætte billeder på det der sker i én, hvad enten man gør det for sit indre blik eller på papir. I forhold til blot at anvende abstrakt begreber som “jeg føler angst” eller “jeg føler vrede”, så åbner billedet for et langt rigere betydningsunivers, hvor man på én langt mere konkret og detaljeret måde, får mulighed for at forstå de erindringer, erfaringer og forestillinger som følelsen er forbundet med.

Mange af mine klienter som er optagede af film, kunst og litteratur, som har et rigt indre liv eller en veludviklet visuel intelligens, bliver særligt optagede af dette aspekt af terapien, fordi de oplever at arbejdet med drømme og indre billeder er befordrende for evnen til kreativ tænkning.

Har man omvendt, af en eller anden grund ikke lyst til at bringe drømme ind i det terapeutiske samarbejde, eller er man så stresset, at det at skulle forsøge at huske dem og skrive dem ned, virker som en uoverkommelig opgave, er der heldigvis mange andre veje at gå.

Jeg oplever også at en del af mine klienter til at begynde med, tror at de ikke drømmer. Eller også har de nogle ideér om at drømme ikke har nogen mening, anden end den vi selv lægger ind i dem. Eller at netop deres drømme, ihvertfald bare er sådan noget forvirret noget, uden hoved og hale og dybere mening.

Derfor er det ofte netop disse klienter, der får den største aha-oplevelse, når de pludselig finder ud af at deres sjæl, hver nat, faktisk tumler med de samme problemer som tanken kredser om, om dagen og at drømmene indeholder meget præcise billeder på både hvad problemet er og hvor løsningerne ligger. Derfor opfordrer jeg altid mine klienter til at være opmærksom på, om der kommer drømme. Gør der ikke, så tager bare fat et andet på noget andet, men gør der, så er det en gave, som kan gøre et terapiforløb meget mere dybdegående og givende.

 

IV: Øvelser baseret på forholdet mellem krop, åndedræt og opmærksomhed:

Da jeg var studerende, var vi en gruppe af psykologistuderende, der ønskede at lære alt vi kunne, om hvordan man kunne kombinere metoder, som vi kendte fra meditation og yoga, med psykoterapi. Det var der på dette tidspunkt ingen lydhørhed overfor blandt de toneangivende kræfter på universitetet. Selv udenfor universitetet, var erfaring med meditation og at man måske endda anvendte det i sin praksis, noget som mange selvstændige psykologer helst kun viskede om i krogene af frygt for at blive opfattet som useriøse. Så kom begrebet “mindfulness”, og her 10-15 år senere, så kan jeg ikke komme i tanke om en eneste af mine psykologkolleger som ikke anvender mindfulness eller lignende metoder baseret.

Dette er en rigtig god ting for klienterne i psykoterapi, for at arbejde direkte med hvordan man er tilstede i rummet, med sig selv og med andre mennesker, gennem øvelser baseret på forholdet mellem krop, åndedræt og opmærksomhed, kan være en stor hjælp i forhold til at blive bedre til at kunne rumme svære følelser eller i forhold til at kunne være tilstede i følelsesmæssigt svære situationener.

Til gengæld er der idag færre psykologer end førhen, som forstår at arbejde dybdepsykologisk med drømme og indre billeder. Dette blev ellers, dengang man ikke ville vide af de meditative metoder, af mange psykologer opfattet som “kongevejen” til et vellykket psykoterapeutiske forløb.

Derfor er der stadig få psykologer som formår at kombinere de meditative metoder med dybdepsykologisk arbejde med drømme og indre billeder, hvilket ellers er noget af det mest effektive, kraftfulde og givende som man kan arbejde med i terapi.

Dette er således noget som mange af de psykologistuderende og psykologer som jeg har i læreforløb er interesseret i at lære, og gør vi i mit terapirum, har mulighed for at arbejde med tilstedevær, nærvær og meditative tilstande på en mere dybdegående og kreativ måde.