Rick Strassman og hans DMT-forskning i 1990erne.

Da Rick Strassman i 1990 fik tilladelse at forske i DMT´s virkning på hjernen, var han den første forsker i tyve år som fik tilladelse til at forske i et psykedelisk stof i USA. Siden da er feltet vokset markant og hvor universiteterne før var tilbageholdende med at lægge navn og lokale til psykedelisk forskning, så synes de nye psykedeliske centre på John Hopkins og Imperial College snarere at være giver universiteterne positiv omtale og ry for at være nyskabende. Med den nye bølge af psykedelisk forskning, forskes der nu igen i DMT. I terapeutisk sammenhæng er DMT, så vidt jeg ved, primært af interesse som det aktive stof i ayahuasca. Ren DMT, som Strassman studerede, giver korte, hyper-intense oplevelser, som har ry for at være endnu mere “out of this world” end LSD og psilocybin.

Videoen herunder er en illustreret trip-report fra en DMT oplevelse, som formentlig giver en meget god fornemmelse for det mærkelige univers DMT åbner op til. Ud over de mangedimensionelle geometriske mønstre, er det at møde væsner som byder én velkommen eller som er DMT rummets vogtere, en af de oplevelser som går igen. Mange kommer derfor fra DMT oplevelsen med en følelse af at de ikke bare har haft en psykedelisk oplevelse, men reelt har været på besøg i en anden virkelighedsdimension.

Terrance Mckenna talte om at den største fare ved DMT var “death by astonishment”. Om ren DMT har terapeutisk potentiale er så vidt jeg ved på nuværende tidspunkt uafklaret, men det er i hvert fald sikkert at DMT oplevelsens er en stor udfordring for psykologi og bevidsthedsforskning.

Jordan Peterson taler om Strassmans forskning.

Denne video hvor Jordan Peterson fortæller sine elever om Strassmans forskning og sætter DMT oplevelsen i relation til shamanrejser og mytologiske motiver er også værd at se

Film: The Spirit Molecule.

I 2010 blev der lavet en film over Rick Strassmans bog af samme navn. Vært på filmen er en yngre Joe Rogan.

Joe Rogan´s podcast og DMT.

Er man interesseret i virkningen af DMT, så er der en mængde videoer tilgængelige fra Joe Rogans podcast, hvor han taler med dem om DMT. Rogan er formentlig den person der har haft størst betydning for at DMT er blevet bredt kendt i dag, og har gennem sin podcast været med til at bringer psykedelika ind i den offentlige samtale på en ny måde. For better or worse, kunne man tilføje. Jeg kan i hvert fald godt være bekymret for at DMT gøres til noget der er cool eller bliver gjort til en slags manddomsprøve, som nogen måske tager for at bevise overfor sig selv eller andre at ens psyke er stærk nok til at tage denne ekstrem intense oplevelse.