Imperical College: Centre for Psychedelic Research.
I 2019 åbnede Imperical College i London sit “Centre for Psychedelic Research”, hvilket må siges at være en milepæl psykedelisk forskning. Her forskes i flere forskellige typer psykedelika, men de er mest kendt for deres pionerarbejde med psilocybin terapi mod depression. Du kan læse om deres aktiviteter her eller se deres introduktionsvideo.
David Nut.
David Nutt er en anerkendt neuropsykofarmakolog, som har været med til at etablere forskningen i psykedelika på Imperical College. Han har også været toprådgiver for det engelske sundhedsministerium og hvor han blev kendt for at udtale af MDMA (statistisk set) ikke er farligere en hesteridning. Se en artikel om det her.
Som offentlig figur der er fortaler for en anden og mere videnskabelig tilgang til regulering af diverse stoffer, kan han måske i visse henseender sammenlignes med Henrik Rindom herhjemme.
Amanda Feilding og The Beckley Foundation
En anden vigtigt brik i at få genstartet forskningen i psykedelika i England, har også været den økonomiske støtte fra The Beckley Foundation. Amanda Feilding, som har været primus motor i denne fund, var som ganske ung med da LSD kom til England i midten af tresserne og har arbejdet for den seriøse forskning i psykedelika lige siden. Her en en artikel fra The Guardian
Robin Carhart-Harris
Om det nye forksningscenter:
Robin Carhart-Harris er leder at Imperical Colleges Centre for Psychedelic Research. Her er en video hvor han fortæller om processen med at etablere centeret og om hvordan psykedelisk forskning har fået status som et anerkendt og lovende område blandt folk i universitetsledelsen.
Carhart-Harris & dybdepsykologien:
Til forskel fra mange af hans jævnaldrende kolleger, så har Robin både en baggrund i neurovidenskab og psykoanalyse. Denne orientering og interesse skinner igennem i en del af hans talks og artikler og skaber en mulig bro til forskningen i psykedelisk terapi fra 1950erne og 1960erne, som i høj grad var psykoanalytisk orienteret. Selve ordet “psyke-delisk” kan således siges at være tænkt psykoanalystisk: Da “delos” betyder at noget kommer til syne ved at det bringes ud af det skjulte og ind i det åbne, så er ligger det i ordet at et psykedelisk stof er et stof der bringer psykens ubevidste indhold og processer bevidste, hvilket jo var Freuds grundforståelse af den psykoterapeutiske proces.
I disse to videoer fortæller Carhart-Harris om, hvordan hans interesse i psykedelisk terapi opstod af hans interesse for drømme og mødet med Stan Grof´s bog “The Realms of The Human Unconscious”. Carhart-Harris er af den overbevisning af psykologi og psykiatri er blevet mere overfladisk efter at de dybdepsykologiske skoler og begrebet det ubevidste er blevet fortrængt af de nye neurokognitive teorier og at psykedelisk terapi føre til en revitalisering af de dybdepsykologiske perspektiver på psykoterapi.
Carhart-Harris & Michael Pollan:
I denne video er Robin Carhart-Harris i dialog med bestseller forfatteren Michael Pollan. De supplerer hinanden meget fint her. Ikke mindst gør Pollan, som virkeligt har ordet i sin magt, det tydeligt hvorfor vi har lige så meget brug for dygtige forfattere som forskere, hvis vi skal kunne forstå den psykedeliske oplevelse. Neurovidenskab og kvantitativ klinisk data er nødvendigt for at gøre psykedelika til medicin, men at sætte ord på de psykedelisk oplevelser er en poetisk og fænomenologisk udfordring som gør hinsides den kvantitative forskning. I forlængelse af dette taler de også om forholdet mellem forskning og personlig erfaring i forhold til at opnå en større forståelse af psykedelika og om forholdet mellem den kliniske brug af psykedelika og en mulig legalisering af en bredere brug til det som Pollan omtaler som “the betterment of well people”.
‘Rosalind Watts
Rosalind Watts er en af de andre efterhånden kendte ansigter fra holdet på Imperial College. Ros er en fin stemme i debatten omkring psykedelika, bl.a. fordi hun med sin empatiske, saglige og jordbundne stil fremtræder markant anderledes end den karikatur af en psykologiprofessors forvandling til rebelsk syreprofet, som Timorthy Leary inkarnerede i 1960erne.
Ros Watts om psilocybin terapi for depression og de selvhelbredende processer i psykedelisk terapi:
Rosalind Watts fortæller her, på en meget fin og jordenbunden måde, om baggrunden for forskningsprojekterne, perspektiverne for klienterne, og hendes rolle som psykolog i de psykedeliske sessioner.
Hun taler også om psykedelisk terapi som en ikke-direktiv terapi, hvor hun blot er tilstede med et støttende, kærligt nærvær. Forandringen er da ikke noget som terapeuten igangsætter eller forcerer, men kommer indefra klientens eget system gennem aktiveringen af et homostatisk, selvregulerende princip, hvis viden og intelligens rækker langt ud over, hvad nogen psykolog eller terapeut besidder.
Samme princip som i jungiansk dybdepsykologisk terapi, hvor man holder sig i dialog med denne intelligens og selvregulering, gennem en fortløbende dialog med drømmene.
Dette kan være en af forklaringerne på den nye og overraskende interesse for Jung blandt læger og hardcore neurobiologer, som arbejder med at kvalificere psykedeliske substanser som psilocybin som godkendt medicin. Et andet aspekt kunne være at klienternes sessioner i psykedelisk terapi ofte er mættede med intense og rige indre billeder, hvilket netop er det stof, som dybdepsykologiske terapiforløb er gjort af.
Ros Watts om ACE modellen:
Ros watts har været med til at udvikle en model for arbejdet med psilocybin-understøttet terapi, som de kalder Accept, Connect & Embody (ACE). Den er i høj grad inspireret af Acceptance and Commitment Therapy og begreber som “psychological flexibility” og “experiental avoidance”. I forhold til “experiental avoidance” citerer hun ofte også Jung´s udsagn “What you resist, persist”. Modellen her er i øvrigt bygget op omkring en metafor omkring perledykning, hvilket et meget fint eksempel på hvordan metaforen og myten sniger sig ind, når vi forsøger at få et fælles sprog for den psykedelisk rejse:
Ros Watts om psykedelisk terapi som et nyt paradigme for behandling af psykiske lidelser:
I denne video fortæller Ros lidt om hvordan hun selv kom til at arbejde med psykedelisk terapi og om hendes opfattelse af psykedelisk terapi som en del af et nyt paradigme for behandling af psykiske lidelser. Hun stiller det sådan op at psykiatrien i årtier har været domineret af en tænkning forbundet med SSRI-præparaternes fremkomst, hvor man grundlæggende har dæmpet negative følelser, mens psykedelisk terapi er med til at bane vej for et paradigme hvor man grundlæggende går mod smerten for at forløse den i stedet (se: 34:00). Denne kritik er naturligvis ikke ny. Da SSRI-præparanterne kom frem, blev de kritiseret for at være en form for kemisk fortrængning og kognitiv terapi blev kritiseret for at være en overfladisk terapi, som ikke fik fat i lidelsen dybere rødder. At det så alligevel blev “lykkepiller” og kognitiv terapi der blev mainstream, havde bl.a. at gøre med krav til at behandling skal være omkostningseffektiv. Med psykedelisk terapi håber man således at opnå en terapi, der på én gang er omkostningseffektiv og dybdegående. Ros taler også om nogle nye initiativer omkring integration og opfølgning for folk der har været i psykedelisk terapi.
Hvorfor vender depressionen tilbage for nogle?
I denne podcast diskutere Ros Watts bl.a. det vigtige spørgsmål om hvorfor en del folk oplever at depressionen vender tilbage. Dette er en vigtig diskussion i forhold til at nuancere den nogle gange overoptimistiske presse som psykedelisk terapi får i øjeblikket. De taler også om hvordan at medierne har populariseret en idé om at psilosybin “reset´s the brain”, hvilket har gjort at nogle af de nyere forsøgspersoner er kommet ind med forsimplede idéer om hvad hele processen indebærer.