Forskning i psykedelisk terapi er så småt i gang i Danmark. I erkendelsen heraf var jeg i 2019 med til at arrangere en foredragsrække i Forum for eksistentiel psykologi og terapi på København Universitet med titlen “Stof til eftertanke”.
Rigshospitalets psilocybin forskning
En af foredragene i denne temarække var et foredrag med psykolog Dea Stensbæk om den grundforskning i psilocybins virkning på hjernen, som finder sted på Rigshospitalet.
For også at få det mere oplevelsesmæssige perspektiv med, fik vi Dea til at tage en af forsøgspersonerne med, så vi kunne høre nærmere om hendes oplevelse med både selve oplevelsen med stoffet og om det at være forsøgsperson, mens man befinder sig i en psykedelisk tilstand. Mette´s beskrivelse af hendes psilocybinoplevelse er meget fin, ikke mindst fordi at hun er en meget atypisk psykonaut. På sin egen jordbundne måde formår hun at kommunikere den oplevelse af stor skønhed hun havde, på en meget fin måde. Derudover er foredraget også interessant som en af de første eksempler på foredrag om psykedelika for et psykologfagligt publikum, i den nye bølge af psykedelisk forskning. I foredraget kan man se og høre hvordan folk prøver sig frem i forhold til at finde et nyt sprog og en ny norm for hvordan man kan diskutere psykedelika i et psykologfagligt forum. Jeg er selv på i introduktionen og i diskussionen med Dea tilsidst i videoen.
Om MDMA-understøttet psykoterapi for PTSD
Vi havde også inviteret læge Oliver Hovmand, der med sin udgivelse “Medical Psychedelics” har skrevet en af de første mindre lærebøger om psykedelisk terapi i klinisk sammenhæng. Oliver fortæller her om resultaterne fra forskningen i MDMA-understøttet PTSD-terapi og i slutningen er der en livlig dialog med publikum om perspektiverne.
En af de ting jeg selv taler med Oliver om til sidst er MAPS´ ikke-styrende tilgang til psykedeliske psykoterapi, hvor terapeuterne i udpræget grad lader klientens egen indre proces styre forløbet. I MAPS taler man om at terapeuterne har en rolle der er lig en jordmoders og at det er den iboende, selvhelbredende ubevidste intelligens i klientens egen psyke, som er den egentlige terapeut. For mig som jungiansk orienteret terapeut er denne indstilling til terapi en grundlæggende del af min praksis, men det var interessant at konstatere at denne tankegang var mere fremmed for Oliver, som har en baggrund i medicin og psykiatri. Bliver MDMA-understøttet terapi den succes som man regner med at det bliver, så må man forestille sig at denne grundforståelse af psykoterapi igen vil vinde indpas i psykiatrien. Du kan læse mere om MAPS tilgang til terapi her og her.
David Erritzøe og hans formidling af forskningen fra Imperial College:
En anden dansker som efterhånden er en kendt stemme i debatten omkring psykedelisk terapi er David Erritzøe. David er psykiater, en del af teamet på Imperical College i London og har formidlet deres forskning herhjemme.
Her er han i samtale med Rasmus Poulsen, bedre kendt som Raske Penge. Der er nogle fine beskrivelser fra forsøgspersoner og de nævner også forsøgene på Frederiksberg Hospital.
Historiens lektie: Forsøgene for Frederiksberg hospital.
Rasmus Poulsen er også ordstyrer på dette arrangement med Alex Frank Larsen, journalisten som skrev “De sprængte sind” om de gruopvækkende LSD forsøg på Frederiksberg hospital, som man efterfølgende forsøgte at feje ind under gulvtæppet. Det er en vanvittig og tragisk historie, som man ikke desto mindre er en del af vores historie med psykedelika her i Danmark, som vi bliver nødt til at forholde os til.
Som du kan læse mere om på siden om Jung og psykedelisk terapi, så var Jung ret skeptisk da psykedelisk terapi boomede i 1950erne og 1960erne. Primært fordi at han ikke havde meget tiltro til at hans psykiatere-kolleger ville forvalte disse potente stoffer der åbner for ubevidst materiale på en etisk forsvarlig måde. Han sammenlignede bl.a. nogle af tidens psykedeliske psykiatere med en kirurg der kun ved hvordan han skal åbne sin patient, men ikke hvordan han skal sy patienten sammen igen.
Forsøgene på Frederiksberg beviste desværre at hans skepsis var helt berettiget. Både forsøgene og den måde man prøvede at feje skandalerne ind under gulvtæppet bagefter, er en skamplet i dansk medicin i historie.
Som Alex Frank Larsen fortæller her, var logikken i forsøgene at man mente at man kunne ignorer den psykoterapeutiske kontekst, set og setting, og i stedet anvende høje doser af LSD til at lave et “reset” af hjernen ala elektrochok.
Som du kan læse om her, er denne ide eller metafor om at psykedelika (psilocybin) laver et reset af hjernen igen blevet populær. Forsøgene på Frederiksberg hospital kan i denne forbindelse være en vigtig lektion i hvor galt det kan gå, hvis sådanne reduktionistiske forklaringer får for meget magt og fører til at man ignorerer den psykosociale kontekst.